Sport mod had

 

Det var regnvejr, den dag jeg kom til Pec, men alligevel var der fuld aktivitet på stadion. Mere end 200 børn - drenge og piger - serbiske og albanske - for rundt og deltog i forskellige øvelser og lege. Da jeg og Sandra, min tolk ankom, blev aktiviteten stoppet et øjeblik. Den albanske leder tog mikrofonen, bød velkommen og råbte så: "Thank you Denmark", mens børnene klappede.
 
Cross Cultures Project Association (CCPA) har med stor succes gennemført fodboldskoler - Open Fun Football Schools (OFFS) for blandede grupper af etniske børn på Balkan, i Kaukasus og i Mellemøsten - i tidligere krigshærgede områder.
 
Jeg var som repræsentant for CCPA rundt i landet for at følge op på det danske engagement her, for at være garant for at de danske midler bliver brugt godt og fornuftigt, samt drøfte nye muligheder med ledere og trænere på skolerne.

 

       
 
Byens borgmester udtrykte det senere sådan: "Hvad ingen andre organisationer har formået, det er lykkedes for fodboldskolen. For første gang siden krigen er der kommet serbiske børn ind fra omegnen til dette stadion", fortalte han.
 
På denne dag i sommerregnen legede serbere og albanere sammen på det primitive stadion. Deres forskellige etniske oprindelse tænkte børnene ikke over.
 
Man skal nok have været rundt i Kosovo for at forstå hvilke følelser, der findes her. Tydeligst står et møde med lederne nede i Glijane. De havde haft nogle fantastisk festlige dage med over 200 børn af forskellig etnisk oprindelse. Under vores samtale begyndte den ansvarlige leder - denne store, stærke mand - at græde. Senere fortalte han selv, at han aldrig havde troet, at det igen ville kunne lade sig gøre at arrangere sådan en festival i hans by.
 
På den første fodboldskoledag i Pristina deltog ingen serbiske børn. Der var ikke kommet nogle nord for floden. Utrygheden - især hos forældrene - var for stor.
 
På et møde drøftede vi dette med de albanske og serbiske ledere. Skulle vi f.eks. bede det danske militær eskortere børnene til fodboldskolen i den albanske del.
 
Det var en mulighed. Bl.a. fordi de danske soldater er populære i Kosovo. Det endte med, at et par serbiske trænere frivilligt tilbød at køre med børnene i en bus, ind til Pristina, fulgt af en albansk leder.
 
Det var et spændende øjeblik, da de ankom. Hvordan ville de blive modtaget? Hvad skete? - de albanske børn klappede ad de 14 serbiske piger og drenge. Velkommen. Noget godt var sat i gang.
 
"Thank you Denmark" - ja, men det sagde de også i Pristina, Prizren, Gjilane og Mitrovica. Takken hermed bragt videre til den danske regering og folketing.
For første gang blev der i år gennemført skoler i Kosovo, og her kunne albanere, serbere, muslimer, makedonere og andre af de forskellige etniske grupper, der lever her, være enige om at hylde og takke Danmark.
 
Det var blevet kendt i hele landet, at de fodboldskoler, der var dukket op her, og som gav en ugelang oplevelse for mere end 1200 børn på 6 skoler i Kosovo, var doneret af udviklingsmidler fra den danske stat og andre nordiske lande og organiseret af (CCPA), der har hovedkvarter i Tårbæk.
 
Fodboldskolerne startede op i Bosnien i 1998, og siden er dette danske initiativ blevet kendt og værdsat på hele Balkan, senere i Kaukasus og i Mellemøsten. Ja - det første danske projekt i Mellemøsten efter Muhammedkrisen var en Open Fun Fodboldskole i Jordan i april måned.
 
Hvad nytter udviklingsbistand, hvis folk ikke kan leve sammen. På fodboldskolerne, som jeg har oplevet det - f.eks. i Srebrenica, i Sarajevo, Mitrovica, Pristina og andre steder vil børnene uanset etnisk oprindelse bare have lov til at lege og have det sjovt sammen.
 
Fodboldskolerne vakte megen opsigt i Kosovo og havde stor medieopmærksomhed. Et spørgsmål gik igen fra samtlige journalister: "Kan det her også fortsætte til næste år"?
 
I dette på mange måder dejlige land, men med en arbejdsløshed på over 60 pct., kan man ikke selv løse sådan en opgave.
 
Så ja - det vil vi bestemt arbejde på. Vi må ikke svigte børnene i Kosovo.
 
Det er nemlig dansk udviklingsbistand, der giver perspektiv med mening. Det bekræftede de mange børns glade ansigter på fodboldskolerne i Kosovo denne sommer.
 
debat@pol.dk